Operarejse til enestående Glyndebourne.
Verdenskendt for sine fantastiske opsætninger.
Opera og kulturrejse til Sydengland (5 dage)
2 operaer: Don Giovanni og Elskovsdrikken
Billetter i 1. kategori i parkettet
Rejse: 09. -13. november 2023
Rundvisning i Brighton – The Royal Pavillion – Royal Tunbridge Wells – Glasmosaikvinduer af Marc Chagall m.m..
Pris fra 12.950 kr.
Operafestival i Sydengland i Glyndebourne operahus ”Englands Bayreuth”, der i over 80 år har været et mekka for operaelskere. Vi skal opleve to forestillinger i verdensklasse – Don Giovanni (Mozart) og Elskovsdrikken (Donizetti)- med billetter i bedste kategori. Billetterne er voldsomt efterspurgt og forestillingerne er udsolgt på rekordtid. Vi er normalt heldige at få et begrænset antal på de bedste pladser i parkettet. Glyndebourne operaens venner har en ventetid på optagelse på 40 år. Stedet er anerkendt, som et af verdens absolut førende operahuse og her har mange verdensstjerner indledt karrieren bl.a. Birgit Nielsson, Luciano Pavarotti, Joan Sutherland, Mirella Freni, Renée Fleming og Roberto Alagna.
”We do not have the best known singers, but we have the best” Citat af Glyndebournes stifter John Christie. Glyndebourne er verdens mest autentiske opera, hvor sangerne i alder svarer fuldstændig til rollerne og hver eneste node dramatiseres. Vi regner med at komme til premiere på begge forestillinger d. 11 og 12 november 2023
Vi skal opleve to af operahistoriens mest ikoniske værker.
Mozarts mesterværk Don Giovanni er en af de mest berømte operaer overhovedet med fantastiske melodier.
Donizettis komiske og hjertevarme opera Elskovsdrikken er en af repertoirets mest elskede operaer med vidunderlig musik og sang.
Vi bor i den dejlige havneby Brighton (London by the Sea) på Englands sydkyst og kombinerer operaoplevelserne med store seværdigheder – The Royal Pavillion i Brighton – Glasmalerivinduer af Marc Chagall i en lille landsbykirke – Royal Tunbridge Wells. Desuden gourmetopleveler i Brighton og i Glyndebourne operahus.
Rejsen ledes af Lisbet og Niels Tøttrup, der siden 2001 hvert år har arrangeret rejser til Glyndebourne.
Operahuset og forestillingerne introduceres af Niels Tøttrup
Ret til ændringer forbeholdes.
Torsdag den 9. november: Udrejse – Introduktion til Glyndebourne
Vi flyver fra Kastrup direkte til Gatwick lufthavn med ankomst midt på eftermiddagen. Efter ankomsten finder vi vores bagage og herefter kører vi med bus til Brighton. Undervejs informeres om praktiske ting i forbindelse med opholdet. Indkvartering på vores centralt beliggende hotel.
Før aftensmaden spadserer vi en lille tur fra hotellet for at orientere os lidt om omgivelserne.
Middag på hotellet.
Efter middagen er der introduktion til det verdensberømte operahus Glyndebourne ved Niels Tøttrup i hotellets konferencerum.
Fredag den 10. november: Brighton – The Royal Pavillion – The Tea Room – Operaintroduktion
Vi begynder dagen med en god lang spadseretur i Brighton og får en introduktion til byen af en lokalguide. Turen stopper ved The Royal Pavillion. Vi spiser frokost (High Tea like) i The Tea Room i The Royal Pavillion.
Efter frokost får vi en guidet rundvisning i det fantastiske bygningsværk The Royal Pavillion, der mest af alt ligner et palads for en indisk stormogul med den enorme løgkuppel og de mange minareter. Arkitekten John Nash lod det smukke kompleks opføre i en park midt i byen for prinsregenten, den senere kong Georg d. 4. The Royal Pavillion er et af Storbritanniens mest elskede bygningsværker.
Middag på en god restaurant i Brighton 5-10 minutters gang fra hotellet.
Senere på aftenen er der introduktion til operaerne Don Giovanni (Mozart) og Elskovsdrikken (Donizetti) ved Niels Tøttrup i hotellets konferencerum.
Lørdag den 11. november: Tudely Church – Tunbridge Wells – Glyndebourne – Elskovsdrikken.
I dag skal vi på udflugt til den gemte kulturskat i en lillebitte landsbykirke, Tudeley Church. Godt gemt af vejen mellem humlehaver og æbleplantager i Kent åbenbarer sig Marc Chagalls vidunderlige verden af farver og symbolik i kirkens 12 vinduer. Marc Chagall, den verdensberømte russisk-franske maler, er med sine poetiske, fantasirige og drømmeagtige skildringer, helt sin egen. Operaelskere der besøger New York kan glæde sig over hans to kæmpevægtæpper, der hænger over indgangen til Metropolitan Operaen. De 12 Chagall vinduer i Tudeley Church er en af Englands bedst bevarede kulturhemmeligheder. Vinduerne blev først færdige i 1977, da Chagall var 90 år Men mesteren fik aldrig det færdige resultat at se i Tudeley. For de sidste vinduer lå i en kasse i ni år. Menigheden var blevet dybt splittet over projektet. En del af sognebørnene syntes, at deres kirke var ved at ændre sig fra at være et hus til bøn, og ærefuld respekt over for Gud til at være et kunstgalleri. Og det er bl.a. for at holde den delikate balance for den levende landsbykirke, at der ikke slås på tromme for denne enestående kunstoplevelse.
Efter besøget i Tudeley kører vi til den nærliggende by Tunbridge Wells. For godt 300 år siden tilføjede man Royal foran bynavnet, da Englands fornemme med kongefamilien i spidsen begyndte at opsøge stedets jernholdige vand, som havde fået ry for en magisk helbredende kraft. I ”The Bath House” fra 1804 kan man stadig smage på vandet. Ved middagstid kører vi tilbage til Brighton.
Midt på eftermiddagen tager vi af sted til Glyndebourne, hvor vi skal opleve turens første højdepunkt operaen Elskovsdrikken (Donizetti) – .Efter forestillingen spiser vi en dejlig middag i operahusets restaurant..
Søndag den 12. november: Glyndebourne – Don Giovanni
Om eftermiddagen tager vi atter afsted til Glyndebourne, hvor vi skal opleve turens andet højdepunkt –enestående Don Giovanni (Mozart)med efterfølgende middag i operahusets restaurant.
Mandag den 13. november : Hjemrejse
Først på eftermiddagen transfer til Gatwick Airport, hvorfra vi flyver direkte til Kastrup.
Ret til ændringer forbeholdes
Afrejse 9/11 – 2023
Hjemkomst 13/11 – 2023
Pris: fra kr.12.950,-
FLYTIDER
Fly direkte med Norwegian fra Kastrup til Gatwick.
Afrejse: Ved middagstid
Afgang: (endelige flytider endnu ikke opgivet)
Hjemrejse: Forventes midt på eftermiddagen
Ankomst :Kastrup mellem kl.18 og 20
Mødetid:
Kastrup lufthavn
MØDESTED
Mellem terminal 2 og 3 ved siddeområdet overfor Seven Eleven butikken
Pris pr. person i delt dobbeltværelse : ca.kr.12.950,-
HOTEL
4 stjernet – Leonardo Hotel Brighton
FYSISKE KRAV
Byvandringer
PRISEN INKLUDERER
- Fly direkte Kastrup- Gatwick – retur
- Transfer med bus lufthavn Hotel Leonardo i Brighton retur
- Transfers til Glyndebourne operahus
- Ophold på godt centralt 4 stjernet hotel i Brighton – Leonardo Hotel Brighton.
- 2 forestillinger i Glyndebourne operahus i parkettet i bedste kategori.
- 1 frokost(High Tea like) i The Tea Room.
- 1 middag på god restaurant i Brighton
- 1 middag på hotellet
- 2 dejlige middage i Glyndebournes egen operarestaurant i forbindelse med forestillingerne
- Udflugt til Tudeley church med enestående glasmalerivinduer af Marc Chagall
- Udflugt til Royal Tunbridge Wells
- Guidet spadseretur i Brighton , hvor vi oplever bystemningen med fashionable butikker, antikke juvellerforretningerer m.v.
- Rundvisning i The Royal Pavillion
Ikke inkluderet: Øvrige måltider, drikkevarer, drikkepenge og individuelle entreer.
Tillæg: Enkeltværelse 1350 kr.
Ret til ændringer forbeholdes
operatoettrup@gmail.com Telefon: +45 21243058